FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER OVER 299 KR // 365 dages fuld returret
×

LISSABON GUIDE

Jeg har vært i Lissabon af tre omgange - før var det endags-fornøjelser, men denne gang havde vi byen i fem dage. Jeg elsker Lissabon! Som den ægte storbys-pige jeg er, har jeg hakket en del af i Europa so far. Intet er dog helt som Lissabon. Det er som om ,at turisterne ikke helt har fået ram på den endnu, og derfor er der stadigvæk en fantastisk charme over byen.

Du skal tage til Lissabon hvis du vil opleve en storby, som stadig kan få dig til at slappe af, hvis du vil have god vin, mad og kaffe - og elsker charmerende arkitektur og små hyggelige gader.

Pak tote-bagen, medbring eget sugerør, og hop i dine gode sko. Du vil slå rekord på skridtælleren, få stærke lårmuskler - men der er også suuuper glat i Lissabon, så gode sko er en nødvendighed! 

Her er mine bedste tips til Portugals hovedstad

EAT / DRINK

NICOLAU'S
Ultimativ instagram café! Der er lidt Fars Dreng over den, bare endnu mere farverigt. Jeg elskede det så meget, at jeg faktisk kom der to dage i træk…. whooops.

De har den skønneste toast, som mærkeligt nok, indeholder brie. Jeg skiftede prosciutto ud med avocado, og skyllede den ned med den BEDSTE smoothie med jordbær, banan og acai. Og selvfølgelig med eget medbragt sugerør ;) Dagen efter fik vi de vildeste pandekager.

HEIM’S CAFE
Bestemt også et instagram-værdigt sted, i et ret fedt område af Lissabon. Her fik vi igen toast, avocado mad og lemonade.

TIME OUT
Du kan ikke tage til Lissabon uden at besøge Time Out markedet - bum basta. Streetfood med klasse! God vin, smukke kager, og lækker mad som ikke koster dig en formue. Vi købte alle fra vidt forskellige restauranter, men fandt sammen ved et langbord. Rimelig hipt sted med højt musik. Vi skiftede ret hurtigt fra en dårligt techno version af Little Mix ‘Black Magic’ til klassiske 80’er sange.

VICENTE
Her var vi også første gang jeg var i Portugal, og vi genbesøge det denne gang. Super god og prismæssig overkommelig mad. Virkelig autentisk stemning og indretning. Spørg efter NINFA vinen. Den kunne vi huske var god selv to år efter ;)

THE FORK
Ovenpå Time Out spiste vi frokost en anden dag på restauranten Pap’Acordo, som også var super lækkert. Det kan anbefales - men min aller vigtigste anbefaling til dining i Portugal er appen THE FORK. Den virker i mange storbyer, men Lissabon er især godt med på beatet. Det er en app, hvor du kan browse restauranter, læse anmeldelser og booke borde. MEN! Tit og ofte kører de gode tilbud som 30-50% på A La Carte hos nogle super lækre restauranter, hvis man booker gennem The Fork. Ovenstående sted fik vi fx 30% på hele menuen, og det hjalp en del på den endelige regning ;)

COMIDA INDEPENDENTE
Er du vild med naturvin, så skulle jeg hilse og sige fra min kæreste, at du SKAL herind. Jeg måtte slæbe ham ud derfra tre gange ;)

SHOPPING

Hvis vi skal være lidt lyseslukker oven på succesen af restauranterne, bliver vi nødt til at hive plasteret hurtigt af: shopping.Det var bare ikke super godt…

Måske er det fordi, mine shopping vaner har ændret sig, og at jeg generelt ikke shopper Zara, MANGO, Bershka mm. at jeg næsten tog tomhændet hjem. De klassiske high-street butikker var der, men de små fine butikker var sværere at finde. Her er der dog lidt anbefalinger ;) Husk at medbring egen tote bag!

BIRD ON A WIRE
En cute feminin butik, som var en spøjs men perfekt blanding af vintage fund, highstreet klassikere, og håndlavede portugiske smykker. 

LOPPEMARKEDET
Feira da Ladra
Vi var forbi et vildt loppemarked, som eftersigende kun har åbent tirsdag og lørdag. Oprindeligt var det vidst et tyvemarkedet, og jeg kan love jer for, at der var meget skidt! Man skulle lede længe efter de gode fund, men når man spottede dem, blev man helt varm om hjertet. Gamle franske spejle, vintage tøj, ædelsten, unikke LP plader, små stregtegninger etc…

Det bedste var dog, ironisk nok ikke et loppefund, men en keramik forretning der lå langs markedet. Her var der de FINESTE håndlavede kopper, fade og vaser. Jeg var solgt - og næste gang, kommer jeg med en ekstra håndbagage…

SEE

Du skal helt sikkert besøge loppemarkedet nævnt ovenfor, hvis du er afsted en tirsdag eller lørdag. Derudover er det skønt, bare at trave rundt og besøge de forskellige områder i Lissabon. Fx Bairo Alto (dog først efter 17), strandpromenaden, Belem, og selvfølgelig chiado hvor vi boede. Skal I på endagstur vil jeg klart anbefale smukke Sintra, som jeg faktisk har besøgt to gange.

Det var lidt om min tur til Lissabon, og mine bedste tips til den skønne storby. Jeg håber I fik lidt inspiration :)

Se flere billeder fra turen på vores instagram @IGENDK!

Knus Louise Bjerre // founder of IGEN

Ældre opslag
Nyere opslag

3 kommentarer

  • Opslået i Danielhaf

    Best dating site: https://tinyurl.com/mbsf2vay

    WanLEvoZJ6k9suQTxGvzYiIsCxAiYc1n

  • Opslået i owamesey

    http://mewkid.net/when-is-xuxlya2/ – Buy Amoxicillin Online Amoxicillin 500mg ezl.swlw.igen.dk.iqp.xr http://mewkid.net/when-is-xuxlya2/

  • Opslået i iyuxcile

    http://mewkid.net/when-is-xuxlya2/ – Amoxicillin 500mg Dosage For Amoxicillin 500mg uqw.vqhn.igen.dk.dgg.wh http://mewkid.net/when-is-xuxlya2/

Indsend en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse.

Jeg accepterer
×

Mest populære

SHOPPER // BLÅ

249,95 kr

SHOPPER // BRUN

249,95 kr

MINI SHOPPER // BRUN

249,95 kr