Simba prisen upcyclet mini shoppers fokus

Simba Prisen åbnede dørene igen i år til en aften fyldt med galla, glam og glitter. Og vi elsker det!! ✨ Men med galla, glam og glitter følger ofte også tøjkriser, frustrerende timer foran spejlet og dyre kjolekøb, alt sammen for noget som ofte kun er til en enkelt aften – det er vi knap så vilde med. Derfor havde TEAM IGEN i år en mission: Vi ville skabe en guldløber til Simba Prisen med smukke looks, der ikke kun skulle bruges én gang, men som kunne elskes igen og igen! Derfor kontaktede vi Sara fra House of Share, der lever af at give kjoler nyt liv igen og igen. En måned før den store aften inviterede vi alle gæsterne til en prøvesession, hvor Sara havde medbragt sine smukkeste kjoler, klar til at blive lånt ud til Simba Prisen! På den måde kunne gæsterne undgå dyre engangskøb og i stedet bære kjoler, der allerede havde været båret før. For at gøre aftenen endnu mere speciel havde vi fra IGEN arrangeret, at gæsterne kunne få lavet en Micro Shopper særligt designet til at matche deres kjolevalg. Vi fik Andreas fra Københavns Designskole til at komme forbi og sidde hele aftenen med nål, tråd, pailletter og stofrester fra skolen, som han omhyggeligt syede på shopperne.

Resultatet?

Unikke, skræddersyede tasker, som blev lige præcis, som gæsterne havde drømt om! Det var en utrolig hyggelig aften, hvor vi ikke kun fik hjulpet vores kære kollegaer med at spare tid og penge, men også fik taget et skridt mod en ny måde at tænkte galla outfits. Og ikke mindst var det en perfekt anledning til at samles inden den store aften og møde hinanden på kryds og tværs. Da Simba Prisen endelig løb af stablen, var det fantastisk at genkende alle House of Share kjolerne blandt pigerne og spotte alle de glimtende, personligt designede Micro shoppers! 🌟 Vi vil gerne sige et kæmpe TAK til alle, der deltog, og som var med til at gøre aftenen helt særlig. Og husk, hvis du står over for et arrangement, hvor garderoben ikke helt slår til, så er House of Share den perfekte platform at søge til - der findes også mange andre platforme med samme formål!! Og mangler du den perfekte Micro Shopper til en glam aften, kan du måske blive inspireret til et lille DIY-projekt med pailletter og genbrugte materialer.

MINI SHOPPER CROSSBODY // Blue Swirl
279,95 kr
MINI SHOPPER CROSSBODY // Blue Swirl
MICRO SHOPPER // Green Swirl
229,95 kr
MICRO SHOPPER // Green Swirl
MICRO SHOPPER // Brown Swirl
229,95 kr
MICRO SHOPPER // Brown Swirl