COMMUNITY OG SAMSKABELSE
VORES FÆLLESSKAB
IGEN er skabt ikke kun for jer, men med jer. Vi tror på, at de mest meningsfulde løsninger opstår, når vi lytter til dem, der bruger vores produkter, og tager jer med på rejsen.
Når vi udvikler nye produkter, starter vi derfor med at spørge: Hvad mangler I i hverdagen? Hvilke funktioner gør en forskel? Når produkterne er taget i brug, følger vi op med undersøgelser for at lære af jeres erfaringer. På den måde sikrer vi, at vores designs udvikler sig i takt med reelle behov, og at de produkter, vi sætter i verden, bliver brugt og holdt af igen og igen. Skriv til os på hey@igen.dk, hvis du har inputs, feedback eller andre idéer, som kan bidrage til produkter, der opfylder jeres behov.
Vi har samlet nogle af de gode tanker og idéer, som I har sendt vores vej:
DIALOG & TRANSPARENS
Vi bruger vores sociale medier som værktøj til dialog, blandt andet gennem vores community-kanal på Instagram og ved at have en dedikeret medarbejder, der svarer personligt på henvendelser i indbakken, ikke kun i kundeservice, men også på alle vores sociale medier. På sociale medier inviterer vi jer også med bag kulisserne og deler åbent vores overvejelser, processer og udfordringer. For os er transparens et middel til at træffe stærkere beslutninger og skabe gensidig tillid.
SAMMEN OFFLINE
Fællesskabet lever dog ikke kun online. Vi prioriterer også at mødes fysisk til events, fotoskydninger og initiativer, hvor nye relationer kan opstå, både mellem jer og os, og jer imellem. Vi har blandt andet inviteret vores community til aftenevents med middag, goodiebags og bingo, haft oplevelser sammen på Syd for Solen og afholdt fotoskydninger dedikeret til jer. Når I først bliver en del af IGENs community, er det svært for os at give helt slip igen, og derfor inviterer vi ofte med videre på vores rejse i nye projekter.