RETUR & REPARATION
365 DAGES RETUR
Hos IGEN tilbyder vi bevidst ikke gratis retur. Vi ønsker ikke at opfordre til impulskøb eller køb med tanke på at returnere – men til at købe med omtanke. Til gengæld giver vi dig god tid til at mærke efter. Siden 2023 har vi haft 365 dages returret.
Det gør vi for at skabe plads til omtanke i købsprocessen og sikrer, at færre produkter ender ubrugt. Vi ved, at behov kan ændre sig over tid. Derfor vil vi hellere have ubrugte produkter retur, så de kan få nyt liv hos en ny kunde fremfor at blive liggende ubrugt. For os handler retur om at sikre vores produkter den længst mulige levetid.
I 2025 ligger vores returrate på ca. 5%, hvilket er markant lavere end gennemsnittet i branchen.
Vi søger for at mindske den yderligere gennem bedre guidance før køb, blandt andet via tydelige produktbeskrivelser, materialeinformation, stylingtips og realistiske billeder, der viser produktet i brug. Det gør det lettere for kunderne at vælge rigtigt første gang og sikrer, at produktet bliver brugt, som det var tænkt: igen og igen.
GRATIS REPARATION
Det kan ske, at en syning går op, en lynlås sætter sig fast, eller noget andet gør, at dit produkt ikke lever op til forventningerne. I stedet for automatisk at erstatte produktet med et nyt, tilbyder vi, hvis det er muligt, at få det repareret hos en lokal skrædder på vores regning.
Denne løsning er et alternativ til at producere og sende et nyt produkt. Samtidig mindsker vi unødvendig transport og støtter lokale erhvervsdrivende.
For os er det en ansvarlig praksis, der både forlænger produktets levetid og skaber værdi i dit lokalområde.
Vi arbejder desuden løbende på at udvikle reparations- og plejeguides til vores produkter, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi passer bedst på de ting, vi allerede har.
1. Du afleverer produktet til din lokale skrædder
2. Sender kvitteringen til os samt konto + reg. nummer
3. Vi refunderer beløbet til dig
Hvis reparation ikke er mulig, eller du foretrækker en erstatning, sørger vi naturligvis for det i stedet, så du kan få glæde af dit køb igen og igen.
Skriv til os på hey@igen.dk, så finder vi en løsning sammen.