VEGA: Make it personal
I næsten et år har vi arbejdet på at skabe en ny taske. Vi drømte om noget mere elevated og elegant, men som stadig havde plads til hverdagen og kunne styles, så den føles helt unik og personlig.
And finally – VEGA!
VEGA er lavet i det samme lækre og slidstærke materiale, som du allerede kender fra vores bælter. Materialet giver tasken sin elegante finish og er med til at skabe dét mere elevated look, vi har drømt om. Med sin rummelige facon, sølvfarvede Swirl-hardware og farverne klassisk sort og tidløs brun er VEGA designet til at blive en del af din garderobe.
VEGA er skabt til, at du kan gøre den helt til din egen. Den sølvfarvede Swirl-detalje på stroppen er nemlig en udskiftelig buckle, som du måske allerede kender fra vores bælter. Den bruges til at justere stroppens længde og kan skiftes til et andet design, og så kan du selv vælge om den skal være i sølv eller guld. På fronten finder du også en skjult nøglestrop, hvor du kan tilføje en Swirl Hook, wallet, nøglering eller bagcharm.
Hold VEGA enkel og elegant, eller tilføj dine favoritter for et mere feminint eller edgy look. VEGA er en klassisk base, som du kan style og ændre igen og igen.
Make VEGA yours
Det hele ligger i detaljerne – og på VEGA starter det med buckle! Tasken kommer med den ikoniske Swirl-buckle, som du selv kan vælge at skifte ud med vores oval eller square buckle i sølv eller guld, så du kan gå efter et enkelt, klassisk look eller gøre hardwaren til et mere markant element. På frontlommen har vi gemt en nøglestrop, hvor du kan klikke dine favoritter på. Tilføj en Swirl Hook i sølv eller guld, brug den alene som en fin detalje eller kombiner den med dine nøgler, så du altid har dem lige ved hånden. Du kan også sætte en wallet fast med karabinhagen - den sorte version holder din styling clean og klassisk, mens den sølvfarvede wallet fungerer som et cool statementpiece på tasken. Du kan også tilføje vores bagcharm i en dyb mocca-farve. Rosen og de fine blondedetaljer giver VEGA et blødere, vintage-inspireret touch og tilfører noget helt andet til den klassiske base.
I sin enkle form er VEGA vores bud på en ny klassiker, men med de personlige detaljer kan du gøre den til helt din egen. Tilføj, skift ud og kombinér dine favoritter alt efter din stil
– Make VEGA yours, igen og igen.
Make it a klassiker
For os bliver en taske en klassiker, når den er så nem at bruge, at man vælger den helt uden at tænke over det. Det er tasken, du pakker om morgenen og tager med videre, uanset om dagen står på studie, en lang dag på kontoret, kaffe med en veninde eller spontane planer efter arbejde. I VEGA er der nemlig plads til computeren og bøgerne, men også til den ekstra strik, du bliver glad for senere på dagen. Den brede frontlomme har plads til telefon, høretelefoner og de små ting, du gerne vil have lige ved hånden.
Justér stroppen, smid VEGA over skulderen – and you’re ready to go!
Det er netop sådan, vi håber, VEGA bliver en del af jeres hverdag. Ikke som en taske til én bestemt anledning, men som den lækre go-to, der følger med gennem skiftende planer og bliver valgt igen og igen.
Style it your way
En klassiker skal ikke kun passe til ét bestemt look. Den skal kunne tilpasse sig garderoben og føles rigtig, uanset om dagen kalder på et afslappet outfit, et mere elegant udtryk, tager den med til et skarpt office look eller giver dit aftenoutfit lidt ekstra kant.
Style den sorte eller brune VEGA helt enkelt, lad sølvdetaljerne træde frem, eller tilføj dine personlige favoritter. Der er ikke én rigtig måde at bære VEGA på – det handler om at finde den version, der føles som dig.
Vi har samlet lidt inspiration til forskellige looks herunder, men det bedste look opstår, når du gør VEGA helt til din egen ♡