HVAD DU KAN LAVE I LOCKDOWN!

Hej alle sammen og velkommen tilbage til IGEN bloggen!

I disse 'lockdown-dage' kan det være ekstra svært at finde på noget at lave...

Det vil vi hos IGEN selvfølgelig gerne se, om vi kan hjælpe dig lidt med!

Jeg selv, har rykket hele shoppen hjem i privaten, og sidder klar hver dag til at pakke jeres bestillinger. I denne periode tager vi selvfølgelig alle forholdsregler til os, vi spritter af, og vi er kun to der har adgang til lageret. Derudover sender vi I disse dage alle pakker direkte hjem til jer - uden ekstra beregning for jer.

Derfor keder jeg mig ikke helt endnu, da I jo heldigvis er så søde, til at holde mig beskæftiget. Derudover brygger jeg også på en ny hjemmeside, som jeg glæder mig til I skal se!

Lige så snart jeg keder mig vil jeg dog:

 

BLIVE KLOGERE PÅ SOFAEN
Se nogle gode serier og film, som giver stof til eftertanke. Den helt åbenlyse vil måske være DR's dokumentar om corona virussen. Jeg synes dog også, at det er rart at tænke på noget andet end virussen hele tiden... Gode programmer jeg har fået anbefalet er:

The True Cost (om den beskidte modebranche), Gamechanger (hvad kød gør ved kroppen) og Our Planet (giver lidt sig selv: om vores flotte planet)

Det er i hvertfald nogle, der måske er lidt i ånd med hvad I også kan lide, og finder interessant! :-)

Derudover har jeg købt en ny bog om at leve mere minimalisk. Den vil jeg snart fordybe mig i...

RYDDE UD OG RYDDE OP
Appropo minimalist, er jeg meget i den anden kaliber haha! Jeg har brug for at få ryddet godt ud i alt det jeg ikke bruger, og jeg tror desværre vi må starte i tøjskabet.

Ryd ud i alle dine skabe, skuffer, telefonmapper, venskaber eller hvad ellers der har brug for et skrapt øje. Jeg lover dig, at du får det bedre efter din hovedrengøring. 
;-)

SELVFOKÆLELSE
Jeg vil nyde at vi har roen om os, til at gøre de små ting i dagligdagen som vi ikke altid finder tid til. Tænd et stearinlys, sæt noget rart musik på, og giv dig selv en grundig hudpleje. Brug vores rondeller til at rense din hud, til at påføre masker, til at fjerne scrub eller noget helt fjerde.

SE RONDELLER

LAVE MAD ELLER BAGE
Okay det her sker nok ikke for mig... Måske jeg kan få bagt en kage og lave noget aftensmad, men jeg GAD godt at øve mine kundskaber (eller mangel på samme) i køkkenet. Lav en flot kage, start en surdej eller køb ind til en vanvittig salat.

Husk at se vores nye food bags i nye størrelser! De gør dine indkøb lidt sjovere.

Du kan også lave en skøn smoothie, eller tage forskud på sommeren med hjemmelavet iskaffe. Brug selvfølgelig dine genanvendelige sugerør! Vi har dem både i bambus, stål og glas her på shoppen :)

SE STRAWS

 Til sidst men ikke mindst:

CALL A FRIEND!

Prøv at være social online. Ring og facetime til alle dem du holder af. Forleden så jeg et tv program 'sammen' med min veninde. Det lyder lidt fjollet - men det var simpelthen så sjovt! Vi ringede til hinanden og startede programmet på samme tid. På den måde kunne vi snakke ssammen om hvad der skete undervejs, så det næsten var som om, at vi lå i samme sofa.
Derudover har jeg holdt kaffedates med mine veninder over videochat, i stedet for nede på den lokale kaffebar.

Vi må tvinge os selv til at blive ekstra kreative med kommunikationen disse dage <3

I må meget gerne dele nede i kommentaren, hvad dine bedste tips er til, at få det meste ud af lockdown dagene!

Knus Louise

// Ejer af IGEN


Tidligere blogindlæg Nyeste blogindlæg

Efterlad en kommentar